Her får du opskriften på jægerschnitzel med jægersovs og brasede kartofler, som tyskerne laver den med panering, smørstegning og krydret sovs.
Antal: 4personer
Ret: Aftensmad
Køkken: Tysk
Ingredienser
Jægerschnitzel
4skinkeschnitzler(svinemørbrad eller kalveschnitzel er også meget velegnet)
rasp
hvedemel
1æg(sammenpisket)
salt og friskkværnet peber
smør(til stegning)
Jægersovs
150gbacon(i tern)
1stortløg(finthakket)
250gchampignon(i tynde skiver)
2spsktomatkoncentrat
1tskpaprika
1spskhvedemel
1,5dlhvidvin(kan erstattes med vand, men giver en god smag til jægersovsen)
1dlvand
1spskhvidvinseddike
1tsksukker
1bouillonterning(grøntsags- eller kalvebouillon)
1dlpiskefløde(eller madlavningsfløde)
0,5tsktimian(tørret, eller et par kviste frisk timian)
salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Jægerschnitzel
Jeg tager udgangspunkt i svinemørbrad, da det er denne udskæring jeg oftest anvender til jægerschnitzel og wienerschnitzel. Har du købt skinkeschnitzel eller kalveschnitzel springer du bare videre til punkt 4.
Start med at afpudse de to svinemørbrad fri for fedt, hinder og den store sølvsene.
Skær svinemørbraden ud i to eller tre stykker (alt efter hvor stor en jægerschnitzel du ønsker at servere).
Lav et snit på langs ca. ⅔ ned gennem kødstykkerne, og vend derefter kødet om med skæresiden ned mod skærebrættet. Læg noget husholdningsfilm eller en frysepose hen over kødet, og bank det ud til et stort stykke kød med en tykkelse på 1-1½ cm. - det må ikke blive for tyndt, da kødet så bliver hurtigere tørt under stegningen. Du kan enten bruge en kødhammer eller forsigtigt med din håndrod.
Pisk æggene sammen i en dyb tallerken, og hæld henholdsvis mel og rasp op i to andre tallerkener.
Dup kødet lidt med et stykke køkkenrulle, og vend så jægerschnitzlerne i først mel, så æg og til sidst rasp. Sørg for at der kommer rasp på alle sider og kanter.
Læg de panerede jægerschnitzler på et skærebræt, og lad paneringen sætte sig lidt.
Smelt smørret og lidt rapsolie på en stor pande ved forholdsvis høj varme og lad fedtstoffet bruse af.
Overvej at stege jægerschnitzlerne af flere omgange på panden, da de fylder godt på en almindelig stegepande. Du kan opvarme ovnen til 100° grader og lægge de færdigstegte schnitzler i et fad tildækket med staniol, så de holder sig varme imens du steger alt kødet.
Brun kødet i det varme smør i 1-2 minutter på hver side, så de får en flot gylden sprød stegeskorpe.
Skru ned for varmen og lad dem stege videre i 1-2 minutter på hver side. Sørg for at der er godt med fedtstof på panden.
Læg de færdigstegte jægerschnitzler til side i et fad eller lignende.
Jægersovs
Opvarm lidt olie eller smør i en gryde, og steg baconternene let gyldne ved forholdsvis høj varme i 5-6 minutter.
Hak løget i så små tern, og skær champignonerne ud i tynde skiver efter du har skyllet og renset dem under koldt vand.
Hæld de finthakkede løg og champignonskiver ned i gryden til baconternene, og lad det hele stege videre i ca. 5 minutter eller til løgene er klare og lidt bløde i konsistensen.
Tilsæt tomatpuré og hvedemel til gryden og rør alle ingredienserne sammen.
Tilsæt hvidvin, vand, fløde, krydderier, sukker, hvidvinseddike og bouillonterning, og lad sovsen simre videre under låg i ca. 5-8 minutter eller til den er tyknet.
Smag jægersovsen til med salt og peber og tilsæt eventuelt lidt mere fløde eller vand hvis sovsen er for tyk i konsistensen.
Server den færdige jægersovs til de færdigstegte jægerschnitzler og brasede kartofler.
Du kan med fordel koge kartoflerne til de brasede kartofler dagen forinden og opbevare dem på køl, da du opnår det bedste stegeresultat med kolde kartofler.Jægersovsen kan du også godt lave i forvejen, hvis du ikke vil stå med alle tingene på en gang.