Bland hvedemel og salt i en røreskål, og smuldre smørret i melet.
Samle hurtigt dejen med koldt vand og rul dejen ud på en meldrysset bordplade, så den passer til en tærteform med en diameter på ca. 24 centimeter. Du kan også trykke dejen ud direkte i en smurt tærteform med klør fem.
Rul forsigtigt dejen om kagerullen, og læg den ned i tærteformen.
Prik tærtebunden med en gaffel.
Dæk tærten med husholdningsfilm, og stil dejen på køl i minimum en halv time.
Forvarm ovnen til 225 grader almindelig over- og undervarme, og forbag tærten midt i ovnen i ca. 10 minutter.
Når tærten er forbagt, er den klar til at blive fyldt med tærtefyldet.