Den bedste opskrift på tarteletter med høns i asparges som mormor lavede dem. Klassisk med tarteletter, kogt høne i opbagt sovs og asparges.
Antal: 12personer
Ret: Forret
Køkken: Dansk
Ingredienser
Kogning af kylling eller høne
1helkylling(på ca. 1600 gram)
2gulerødder(i grove stykker)
2løg(i både)
2porrer(i grove stykker)
1suppevisk(3-4 laurbærblade, 1 håndfuld frisk timian og persille)
1tsksalt
10peberkorn
1,5lvand
Opbagt sovs til høns i asparges
2dåserhvide aspargessnitter(husk at væden skal bruges til sovsen)
4dlmadlavningsfløde(eller piskefløde)
7dlsuppe(fra kyllingen eller hønen)
100gsmør
1,5dlhvedemel
2spskæblecidereddike(kan undlades, men giver en god smag i sovsen lidt a la gastrik)
salt og friskkværnet peber
Tilbehør
24tarteletter(klassiske butterdejstarteletter)
persille(eller brøndkarse, til pynt)
Fremgangsmåde
Kogning af kylling eller høne
Skyl kyllingen/hønen godt under koldt vand, og sørg for at indmaden er ude og at den er rengjort.
Læg kyllingen/hønen i en stor gryde, og læg alle grøntsagerne ned i gryden.
Fyld gryden op med 1½ ltr. vand og bring det hele i kog.
Skum suppen og lad suppen koge videre ved svag varme i ca. 60 minutter.
Tag den kogte kyllingen/hønen op af gryden, og lad den køle lidt af.
Pil kødet af i trevler med 2 gafler og stil det til side i en skål eller pose. Skindet skal du ikke bruge i den opbagte sovs, men du kan lægge det tilbage i gryden sammen med skroget fra kyllingen/hønen, og lad det småkoge i yderligere 30 minutter. Herved får du en kraftigere suppe til den opbagte sovs.
Si suppen og skum fedtet af. Du skal bruge ca. 7 dl. suppe til sovsen.
Den opbagte sovs
Smelt smørret i en stor gryde ved middel varme og tilsæt melet under omrøring med et piskeris.
Lad melet "brænde" af i et par minutter under omrøring (herved undgår du en melet smag i den opbagte sovs).
Si vandet fra de to dåser asparges, og hæld aspargesvandet ned i gryden til melet og smørret.
Bring opbagningen i kog under omrøring, og tilsæt så suppen fra kyllingen/hønen og fløden.
Kog stuvningen godt igennem i nogle minutter til den har den ønskede konsistens - ikke for tyk og ikke for tynd.
Vend kødet i trevler og aspargessnitterne ned i den opbagte sovs, og smag den til med salt, peber og evt. et par spsk. æbleeddike.
Lad stuvningen koge videre ved svag varme i et par minutter indtil alle ingredienserne er gennenvarme.
Servering af tarteletter med høns i asparges
Lun tarteletterne efter anvisningen på pakken, og placer de lune tarteletter på et fad eller stor tallerken.
Fyld tarteletterne op med din høns i asparges, og pynt dem evt. med lidt friskhakket persille eller lidt brøndkarse.
Du kan med fordel lave dine høns i asparges dagen i forvejen, så den bare skal gennemvarmes og serveres i lune tarteletter.Høns i asparges kan sagtens holde sig på køl i 2-3 dage, og er fryseegnet i op til 3 måneder.