1dlA38 - eller andet syrnet mælkeprodukt, kan erstattes med vand
500ghvedemel - med højt proteinindhold på min. 12%
1,5tsksalt
Fremgangsmåde
Start med at opløse 25 g gær i 2 dl vand (lunkent) i en stor røreskål.
Tilsæt 1 tsk rørsukker og 2 spsk olivenolie og rør det hele godt sammen.
Herefter tilsætter du 1 dl A38, 500 g hvedemel og 1,5 tsk salt. Ælt alle ingredienserne sammen til en smidig og ensartet dej - det kan være du lige skal tilføje lidt ekstra mel. Dejen skal hænge fast i din finger og slippe igen uden at det klistrer. Har du en køkkenmaskine, kan du med fordel lade dejen ælte i 10-15 minutter.
Lad nu dejen hæve i ca. 45 minutter.
Drys lidt mel på bordet og fordel dejen i 8 lige store portioner. Smør lidt flydende margarine eller anden madolie på hænderne, og form dejen til 8 glatte boller. Stil dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve i ca. 20 minutter. Imens opvarmes ovnen til 250 grader varmluft.
Temperaturen falder når du sætter pitabrødene i ovnen, så jeg vil anbefale dig at bage pitabrødene af 2-3 omgange, så du kan bevare den forholdsvis høje temperatur i ovnen. Dette giver luftige pitabrød indvendigt, og sprøde udvendigt.
Pres bollerne flade til ca. 0,5 cm. tykkelse. Du kan presse bollerne flade til pitabrød ved at lægge bagepapir ovenpå pitabrødene, og så klemme dem flade med en anden bageplade. Sørg for at lade dejsiden der vendte ned mod bordpladen vende opad på bagepladen. Dette sikrer at dejen hæver op til et luftigt pitabrød da den mest fugtige del af dejen vender væk fra bagepladen. Teknikken må du lige lege lidt med - bunden af en tallerken kan også bruges til at klemme dem flade med.
Bag nu pitabrødet i ovnen i ca. 6-7 minutter alt efter ovntype. Brødet er færdigbagt når du fornemmer at det er sprødt udvendigt med en indvendig luftlomme.
Lad brødet afkøle lidt inden du eks. serverer det til falafel.
Noter
Hjemmebagte pitabrød kan med fordel laves i forvejen og fryses ned, så du blot lige skal lune dem i ovnen eller på en brødrister.