Sådan laver du kartoffelrösti. En nem og klassisk opskrift på pommes rösti, som faktisk er en kartoffelpande, der serveres som tilbehør.
Antal: 4
Ret: Tilbehør
Køkken: Schweizisk
Ingredienser
800gkartofler(skrællet og revet groft på rivejern)
1løg(revet groft på rivejern)
1æg(sammenpisket)
1spskhvedemel
1spskrasp
1,5tsksalt
0,5tskfriskkværnet peber
smør(og rapsolie til stegning)
Fremgangsmåde
Skræl og skyl kartoflerne, og riv dem groft på et rivejern ned i en stor røreskål.
Skyl de groftrevne kartofler i koldt vand i skålen, så det meste af stivelsen kommer ud af kartoflerne. Gentag processen 2-3 gange.
Pil løget og riv det groft på et rivejern.
Tryk den overskydende væde ud af kartoflerne med hænderne, og pres kartoflerne tørre i et rent viskestykke.
Bland løg og kartofler med alle de øvrige ingredienser i en stor røreskål.
Tryk kartoffelmassen godt sammen til rösti, og placer dine kartoffel rösti på et stykke bagepapir, så de er nemme at håndtere når de skal steges. Jeg bruger en bagering med en diameter på ca. 8 cm., som giver nogle fine ens rösti.
Smelt lige dele smør og rapsolie på en pande (ca. 50 gr. smør og 0,5 dl. rapsolie).
Steg dine rösti gyldne og sprøde på panden ved middelhøj varme (7 på en skala fra 1 til 9 på kogepladen) i ca. 10 minutter på hver side. Skru evt. lidt ned for varmen undervejs, og vend ikke kartoflerne før de er gyldne og med skorpe, som holder på faconen når du vender dem.
Server de færdigstegte rösti varme og sprøde. Du kan sagtens opbevare de færdigstegte rösti i et ildfast fad, og så opvarme dem på en bageplade beklædt med bagepapir i en forvarmet ovn på 200° grader varmluft i ca. 10 minutter.