Ungarsk gullasch med kalvemørbrad er en virkelig lækker gryderet med masser af smag og super mørt kød. Nydes med ris eller kartoffelmos.
Antal: 4
Ret: Aftensmad
Køkken: Ungarsk
Ingredienser
500gkalvemørbrad(i tern)
1løg(finthakket)
300gpølser(gerne chorizo)
1rød peberfrugt(i strimler)
3gulerødder(i tynde skiver)
5dlkalvefond(vand + koncentrat)
3spskpaprika
2spskhvedemel
70gtomatpasta
2laurbærblade
0,5tskchili(kan udelades)
salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Find en dyb tallerken eller et fad frem, og læg tern af kalvemørbrad ned i det. Drys tre rundhåndede spiseskefulde paprika ud over kødet, og vend det godt rundt.
Varm en god klat smør op på en pande, og brun kødet grundigt. Det skal have en god farve, men brun ved høj varme - 8 på en skala fra 1-9. Tag kødet af, og læg det til side på en tallerken.
Kom en god klat smør i en gryde, hvor du ved middel varme lige svitser det finthakkede løg. Når løgstykkerne er klare kommer du hvedemel i gryden, og rører det godt rundt med en grydeske.
Hæld så kalvefond i gryden, og rør rundt så det ikke brænder på.
Så vipper du kalvekødet til vores gullasch ned i gryden - og derefter gulerødder i tynde skiver - samt den strimlede peberfrugt. Kom også chili og laurbærblade i - og rør rundt.
Læg låg på gryden, og skru ned til svag varme, hvor din gullasch nu skal simre i 45 minutter.
Når de 45 minutter er gået kommer du chorizo pølserne i gryden med gullasch. Skær pølserne i mundrette stykker. Har du ikke chorizo pølser, kan du også bruge almindelige pølser. Læg låg på, og lad din gullasch simre i yderligere 15 minutter.
Fisk så laurbærbladene op af gryden med gullaschen, og smag den til med salt og friskkværnet peber. Du kan justere farven med lidt kulør, og hvis du ønsker sovsen mere tyk kan du jævne den - eller komme lidt fond i hvis den skal være tyndere.