Sådan laver du gammeldags fastelavnsboller med remonce og creme. En nem opskrift på bløde og luftige fastelavnsboller med lækkert fyld.
Antal: 12
Ret: Kager
Køkken: Dansk
Ingredienser
Dej til gammeldags fastelavnsboller
1,5dlmælk
2æg
200gsmør
50grørsukker
450ghvedemel(måske lidt mere, dejen skal være smidig og lind uden at klistre)
50ggær
1tskkardemomme
0,5tsksalt
Remonce
100gsukker
100gmarcipan
100gsmør
1tskkanel
Creme
2,5dlmælk
1vaniljestang(kornene herfra)
1æg
25grørsukker
2spskmajsstivelse
100gmandler(smuttede, hakkede, kan undlades,)
Glasur og pynt
2dlflormelis
1spskvand(koldt)
kakao
Fremgangsmåde
Dej til gammeldags fastelavnsboller
Mælken lunes i en gryde til ca. 37° grader, hvorefter den tages af varmen.
Smørret skæres i tern ned i den lune mælk, og når smørret er helt opløst, tilsættes gæren som røres godt rundt indtil den er helt opløst.
Æg og de øvrige ingredienser vendes i - hold lidt igen med melet og tilsæt det løbende. Har du en køkkenmaskine, har dejen godt af at blive æltet godt igennem i 5-10 min.
Melet tilsættes løbende, indtil dejen har en konstistens, hvor den føles lind og fugtig, men uden at klistre til din finger - den skal føles rigtig elastisk.
Dejes sættes til hævning et lunt sted i ca. 45 min.
Imens kan du lave remonce og creme til bollerne.
Remonce
Marcipan og sukker æltes godt sammen i en skål, hvorefter smør og kanel tilsættes.
Det hele røres godt sammen med en håndmixer, men pga. smørret må det ikke overpiskes.
Mandler
Put mandlerne op i en skål og tilsæt kogende vand til de er dækket.
Når skallerne er blevet løse, smuttes alle mandlerne, tørres og hakkes groft med en brødkniv.
Creme
Alle ingredienserne piskes sammen i en tykbundet gryde, og bringes i kog ved konstant omrøring.
Cremen skal simre i 3-4 min. under omrøring. Når cremen har fået et flot ensartet konsistens, tages gryden af varmen og de hakkede smuttede mandler tilsættes.
Sådan formes selve fastelavnsbollen
Når dejen til bollerne har hævet i ca. 45 min., deles dejen i to lige store dele, og den ene klump dej rulles ud på et meldrysset bord til en stor firkant, ca. 3-4 mm. tyk. Firkanten skæres ud i firkanter af ca. 15x15 cm. (lidt efter hvor store boller du vil have). På hver enkelt firkant lægger du nu en skefuld creme og en skefuld remonce.
Hvert enkelt hjørne foldes nu ind imod midten, hvor du med dine fingre klemmer godt sammen om de fire hjørner og samlinger, så der ikke kan løbe noget ud under bagningen.
Placer bollerne på en bageplade med bagepapir og med samlingen nedad. Herefter gør du det samme med den anden klump dej og stiller alle boller til hævning igen i ca. 30 min.
Når de er færdig hævet, pensles de med mælk eller sammenpisket æg, hvorefter bollerne bages i en forvarmet varmluftsovn ved 175° grader i ca. 13-15 min. De skal være fine lysebruse og bunden skal også være bagt - kan nemlig godt risikere at blive lidt klistret, hvis den ikke bliver bagt nok pga. cremen og remoncen.
Når fastelavnsbollerne er kølet helt af, kan du pynte dem med glasur og drys.
Gammeldags fastelavnsboller smager bedst lune og friskbagte, men disse boller har vi i familien med stor succes frosset ned efter de er blevet bagt og så tøet dem op og ristet dem på en brødrister - de smager nøjagtig som nybagte og bunden bliver dejlig sprød. Husk hvis du vil fryse nogle af dem ned, skal du vente med at komme glasur på. Du kan også tage de færdighævede boller, inden de skal i ovnen og fryse dem ned til en anden god gang. Her skal man blot tage dem op af fryseren nogle timer inden de skal spises, hvor de tøer op og hæver igen og så bages som opskriften foreskriver. Der er mange muligheder, men et er helt sikkert - disse fastelavnsboller er fantastisk velsmagende og helt klart favoritbollerne i hjemmet.