Kom alle ingredienserne til mørdejen ned i en stor røreskål, og ælt hurtigt det hele sammen til en ensartet dej med fingrene eller på en køkkenmaskine.
Pak mørdejen ind i husholdningsfilm og stil den på køl i minimum 30 minutter.
Vaniljecreme
Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud og mos dem i en gryde med sukkeret.
Pisk æggene i og tilsæt alle de øvrige ingredienser.
Opvarm mælkeblandingen ved middelhøj varme under omrøring med et piskeris. Når mælkeblandingen begynder at småkoge og når kogepunktet, skal kagecremen koges igennem i ca. 1 minut under kraftig omrøring indtil kagecremen er tyknet.
Tag gryden af varmen og hæld den varme kagecreme over i en skål.
Læg et stykke husholdningsfilm direkte oven på cremen, og stil den på køl indtil den skal anvendes.
Sådan laver du dine cremelinser
Forvarm ovnen til 180 grader almindelig ovnvarme.
Rul halvdelen af mørdejen ud på et meldrysset bord til en tykkelse på 3-4 mm.
Udstik 10 bunde (ø 12 cm.) med en rund kagering, glas, skål eller lignende. Bunden skal have en større diameter på et par centimeter end dine linseforme, da dejen også skal kunne dække siderne i formen.
Læg dejcirklerne ned i linseformene (det er ikke nødvendigt at smøre formeme), og pres dejen godt ind i kanterne.
Hæld den afkølede vaniljecreme op i en engangssprøjtepose, og klip et hul i spidsen på et par centimeter (du kan også fordele cremen i linserne med en spiseske).
Fyld linseformene med mørdejen op med tre fjerdedele creme.
Rul resten af mørdejen ud på et meldrysset bord, og udstik 10 cirkler med samme diameter som linseformene (ø 10 cm.) med et glas eller lignende.
Læg dejcirklerne ovenpå de fyldte linseforme som et låg, og tryk kanterne af for overskydende mørdej.
Bag kagerne i ca. 18-22 minutter eller til de er let gyldne og sprøde. Bagetiden kan variere alt efter ovntype.
Lad de færdigbagte cremelinser køle lidt af i formen inden de vendes ud.
Server de friskbagte linser samme dag, eller opbevar de afkølede kager i en lufttæt beholder.
Opskriften på disse cremelinser er fryseegnet i op til tre måneder, og skal blot tø op ved stuetemperatur. Du kan vælge at toppe linserne med lidt glasur (flormelis og koldt vand), hvilket man ofte ser hos bagerne.