Få den nemme opskrift på bedstefars skæg, der er en klassisk kage med marmelade og marengs på toppen. Kan bages i springform eller bradepande.
Antal: 8
Ret: Kager
Køkken: Dansk
Ingredienser
Kagebund
300ghvedemel
125gsukker
125gsmør(blødt)
2dlmælk
4æggeblommer
2tskvaniljesukker
2tskbagepulver
Marengs
4æggehvider
250gsukker
1tskvaniljesukker
1tskeddike(hvidvins- eller æbleeddike)
1spskflormelis
Rabarberkompot
375grabarber(skåret i fingertykke stykker)
100gsukker
1tskvaniljesukker
Fremgangsmåde
Rabarberkompot
Snit rabarberne i små stykker på ca. 1 cm. tykkelse, og skyl dem i lidt koldt vand.
Hæld rabarberne ned i en gryde sammen med vanilje og sukker og et par spiseskefulde vand. Kog forsigtigt op under omrøring, og lad nu rabarberkompotten småkoge i ca. 10-12 minutter eller indtil kompotten har den ønskede konsistens. Rabarberne i kompotten skal være møre, men ikke helt udkogte. Lad kompotten køle af og gå videre med resten af kagen.
Kagebund
Forvarm ovnen til 180° grader almindelig over- og undervarme.
Del æggene i henholdsvis æggeblommer og æggehvider i to skåle.
Pisk æggeblommerne skummende og cremede sammen med vaniljesukker og sukker. Det er nemmest med en håndmixer monteret med piskeris.
Blødgør smørret og pisk det i æggemassen.
Bland bagepulver og mel sammen, og rør det i æggemassen sammen med mælken. Rør til dejen har en ensartet konsistens.
Kom dejen ned i en smurt springform med en diameter på ca. 28 cm. eller en bradepande med en størrelse på ca. 25x30 cm.
Bag kagen i 30 minutter. Du kan stikke en kødnål eller strikkepind ned i midten af kagen, og hænger der våd dej ved, er kagen endnu ikke færdigbagt. Bagetiden vil variere alt efter ovntype og bageform, men kagebunden skal føles fast inden du smører kompot eller marmelade og marengs på. Gå i gang med at piske marengsen stiv imens kagen er i ovnen.
Tag kagen ud af ovnen, og smør rabarberkompotten (eller valgfri marmelade) ud på kagebunden. Fordel den seje marengs ovenpå, og slut af med at drysse en spiseskefuld flormelis ovenpå marengsen.
Bag kagen i yderligere 20 minutter eller indtil marengsen er sprød og gylden - du må ikke åbne ovnlågen undervejs, da marengsen så vil kunne falde sammen.
Marengs
Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukker og eddike lidt af gangen. Pisk marengsen helt sej og glat i ca. 10 minutter - sukkeret må ikke kunne knase eller være synlig i marengsen.