Her får du opskriften på den mest lækre banoffee pie på en sprød bund af knuste digestive kiks, karamel, bananskiver og flødeskum.
Antal: 8
Ret: Kager
Køkken: Engelsk
Ingredienser
Kiksebund
300gdigestive kiks(knuste)
150gsmør(smeltet)
Hjemmelavet karamel
75gsmør
75gbrun farin(almindelig sukker kan også anvendes)
400gkondenseret mælk
3bananer(kolde, halvmodne, skåret i skiver, kom dem i køleskabet et par timer før de skal anvendes)
1tskvaniljesukker
1tsksalt(tilsættes karamelblandingen, hvis du vil have saltkaramel, kan undlades)
Topping og fyld
2,5dlpiskefløde
1spskflormelis
0,5tskvaniljesukker
50gmørk chokolade(grofthakket, kakaoindhold ca. 60%)
Fremgangsmåde
Kiksebund
Smør en tærte- eller springform med lidt smør.
Knus digestive kiksene i en frysepose, og hæld dem op i en røreskål.
Smelt smørret i en gryde eller i mikroovnen, og hæld smørret ovenpå de knuste kiks i skålen, og ælt det hele sammen med en ske.
Fordel kikseblandingen i det smurte tærtefad, og pres kikseblandingen godt ned i tærtefadet med bagsiden af en ske.
Stil tærtefadet på køl imens du laver karamelblandingen.
Hjemmelavet karamel
Smelt smørret og sukkeret på en pande ved middel varme, og rør rundt indtil massen er ensartet i konsistensen.
Tilsæt kondenseret mælk, og bring karamelfyldet i kog under omrøring. Lad karamelmassen småkoge i 2-3 minutter eller til den begynder at blive mørk gylden i farven. Pas på at karamellen ikke brænder på.
Tilsæt vaniljesukker og fordel det i karamelblandingen.
Fordel den varme karamel ovenpå kiksebunden i tærtefadet, og stil den på køl i minimum en time - gerne længere og helt op til et døgn.
Topping og fyld
Hæld fløden og flormelis op i en skål, og pisk fløden stiv og luftig.
Hak chokoladen i rustikke stykker.
Fordel bananskiverne ovenpå den afkølede tærtebund med karamel. Bananerne må godt ligge lidt ind over hinanden i tærteformen.
Fordel flødeskummet ovenpå bananskiverne, og top banantærten med det grofthakkede chokolade.
Skal det gå ekstra hurtigt, kan du købe færdiglavet karamel på dåse, som blot skal fordeles på kiksebunden, men at lave hjemmelavet karamel efter denne opskrift tager ikke lang tid, og indsatsen er godt givet ud.