Zeni Costalago Rosso Veronese 2017

af Baregomad.dk
Zeni Costalago Rosso Veronese 2017
0 kommentar
0

“Fremragende vinkøb”
94 point | ★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Italien, Bardolino
Pris: 80,00 kr. pr. stk. ved køb af 6 flasker
Forhandler: Supervin.dk

Kunne det ikke være interessant at se hvad der sker, hvis man kloner en vellavet Ripasso med en Supertoscaner? Hver især to populære vintyper, som mange danskere har stiftet bekendtskab med på deres sommerferie sydpå til Gardasøen eller Toscana. Spørgsmålet er blot, om man virkelig kan kombinere det bedste fra disse to vintyper, og så slippe godt fra det? Svaret er et stort og rungende “ja” – det kan man godt. Og denne super-vin har potentiale til at spille med i et brag af en ny superheltefilm fra Marvel. Det er et overraskende godt glas til prisen. Costalago Rosso Veronese 2017 er fremelsket af den anerkendte Valpolicella-producent Zeni, som mestrer Amarone-metoden til perfektion.
I glasset byder Costalago på en flot mørk rubinrød farve med et changerende mørke-orange skær. Den åbner op med herlige aromaer af mørke bærfrugter som brombær, solbær, blommer og kirsebær med noter af italienske krydderurter og lidt fadpræg af vanilje og ristet eg. I munden er den fyldig og blød med forholdsvis stor frugtighed som åbner op med fløjlsbløde tanniner og fin syre som smyger sig over tungen og kulminerer i en saftig letkrydret finale med lang eftersmag. Kombinationen af både Merlot, Cabernet Sauvignon og Corvina er ganske vellykket, og resulatet er en harmonisk givende rødvin som både kan tage kampen op med julemiddagen eller langtidssimret oksegryde. Bellissimo.

0 kommentar
0

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.