Torre-Oria-Cava-Brut-Reserva

“Flot, flot Cava i elegant stilrent design”
93 point | ★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Mousserende vin, Cava
Land: Spanien, Valencia
Pris: 89,95 kr. pr. stk. ved køb af 6 flasker
Forhandler: Supervin.dk

Er du på udkig efter en mousserende vin, der på mange områder minder om en vellavet Champagne Brut, er Torre Oria Cava Brut Reserva et ganske godt bud. Her får du en elegant og stilren Cava der virkelig har noget på hjerte. Flot strågul i glasset med grønne nuancer og elegante små bobler, som målrettet søger mod overfladen. Næsen er lokkende og udtryksfuld med friske aromaer af grønne æbler, pærer, lime, honning, nødder og lidt ristet brød, som går igen i den fyldige og forholdsvis nuancerede mund med en behagelig tørhed og masser af liv uden forstyrrende sødme, der er med til at understrege kvaliteten og niveauet i denne Cava. Det hele orkestreres på smukkeste vis med en overbevisende elegance og kompleksitet, der gør denne Cava til en “ægte” Champagne-oplevelse. Det hele kulminerer i en frugtig finessefuld afslutning der gør denne Cava-oplevelse mindeværdig og ganske interessant til den udbudte pris på halvfemskroner.

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner