Stobi Pinot Noir 2018

“Saftig og læskende Pinot Noir med behagelig bærsødme”
92 point | ★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Nordmakedonien, Tikves
Pris: 62,95 kr. pr. stk. ved køb af 6 flasker
Forhandler: Supervin.dk

Slap af i armene. Helt af. Såååådan. Nu er paraderne nede, og vi er klar til at stille skarpt på et for mange danskere ukendt vinland. Nordmakedonien. I landets mest berømte vinregion Tikves finder vi denne saftige hverdagsvin af en Pinot Noir. Der står Pinot Noir på flasken, og det smager og dufter umiskendeligt som Pinot Noir. Stilen er ikke typisk europæisk, men minder mere om en californisk krydret Pinot. I glasset er Stobi Pinot Noir 2018 flot rubinrød med en inviterende og nærmest lokkende næse af frugtdrevne røde skovbær, jordbær, kirsebær og lidt diskrete fadnoter af eg og vanilje. Smagen er saftig og slikket med fløjlsbløde frugter, som lægger sig på tungen som dråber af kølig dug – nærmest vægtløs og aromatisk med et fint lille syrebid og fløjlspolerede tanniner, der sørger for en harmonisk og letkrydret finale med et udspekuleret smil på læben … Drik mig. Den lokker med sin ukomplicerede og ligetil personlighed. Stobi Pinot Noir 2018 opnår fem velfortjente stjerner, idet denne Pinot fra Nordmakedonien formår at levere en saftig vinoplevelse med tydelig Pinot-karakter til en nærmest latterlig lav pris. Godt tredskroner. Prisen af en lottokupon. Det er mere end godkendt til prisen. Som meditationsvin og til lange samtaler. Som ledsager til lyst kød, milde oste og grillet fisk. Nyd den let afkølet ved 15-16° grader. Velbekomme.

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner