Scheid Family Wines Jugoso Red 2016

“Saftig lækkermås af et fortryllende druemix”
95 point | ★★★★★★ (6 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: USA, Californien
Pris: 79,95 kr. pr. stk. ved køb af 6 flasker
Forhandler: Supervin.dk

Lad mig slå det fast med det samme. Du skal ikke skue denne vin på etiketten, men på indholdet i flasken. Og sikke et indhold. Jugoso Red består af intet mindre end fem forskellige druesorter – deriblandt Merlot, Cabernet Sauvignon og Zinfandel. Et femkløver med det ene formål for øje, at levere en ualmindelig saftig vinoplevelse i fuld øjenhøjde med modtageren. Det lykkedes til perfektion, og jeg tager solskinshatten af for denne saftige lækkermås af en rødvin. Jugoso Red er en vaskeægte publikumspleaser af en danskervin med tøndevis af sødmefulde letkrydrede bærfrugter, som er skabt til sofahygge, marinerede steaks på grillen, tapas og fredagspizzaen fra den lokale pizzapusher tilsat seriøse mængder chili og hvidløg. Dens overdådige næse viser vidunderlige aromaer af solmodne mørke bærfrugter, vanilje, lakrids og frisk tobak. Frugten lægger sig som flydende silkeblød sirup på tungen, og ganske bredskuldret med en saftig intens kerne af krydrede bærfrugter, som styres af en fuldmoden syrerygrad og søde understøttende tanniner ud i en kærtegnende finale med mange interessante nuancer. Jugoso Red leverer en vinoplevelse på et niveau, som er ganske uhørt for en vin i dette prisniveau med skelen til dens californiske rødder i Monterey. Wauw – den havde jeg ikke lige set komme.

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner