Rodriguez Sanzo Rioja La Senoba 2016

“Power-Rioja i Superligaen”
94 point | ★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Spanien, Rioja
Pris: 249,95 kr. pr. stk. ved køb af 6 flasker
Forhandler: Supervin.dk

Glem alt om tilbuds-Rioja i det lokale supermarked med “Ta’ 3 styk for 100,-“. Det her er den ægte vare. La Senoba er indbegrebet af en smidig og elegant Rioja med overbevisende kraftoverskud. Her er der tale om en yderst indbydende enkeltmarksvin på lige dele Tempranillo og Graciano, hvor den store andel af Graciano tilfører tanniner, finesse og elegance til vinen med nærmest ubegrænset holdbarhed. Med andre ord har La Senoba et seriøs stort lagringspotentiale, som samtidig er et super lækkert glas i nuét. Et ekstremt vellykket glas der tåler at blive nydt som meditationsvin, og som med statsgaranti kan rive dig ud af din mindfullness-øvelse, hvis du er på nippet til at falde i søvn. Den åbner med en ganske fremragende næse af modne mørke bærfrugter med noter af vanilje, tobak, balsamico og lidt appelsinskal. Smagen er helt igennem fantastisk. Forrygende power-Rioja spækket med friskhed og harmonisk finessefuld frugt støttet af ungdommelig levende syre og velpolerede tanniner ud i en lang krydret afslutning. Det er superb Rioja for alle pengene!

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner