Rodriguez Sanzo Damalisco Crianza Toro 2015

“Uimodståelig frugtdreven Tempranillo i sit livs form”
95 point | ★★★★★★ (6 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Spanien, Toro
Pris: 99,95 kr. pr. stk. ved køb af 6 flasker
Forhandler: Supervin.dk

Der står Tinta de Toro på etiketten, og det dufter og ligner umiskendeligt Tinta de Toro. Tempranillo. Ethundredeprocent. Jeg vil gerne lige tilføje, at jeg er en sucker for spanske vine, og har efterhånden en ganske imponerende track-record indenfor spanske vine. Damalisco Crianza 2015 har indbygget wow-effekt. Ikke mindst når man kigger på prisskiltet. Ethundredekroner. Bum. Her får du fedmefuld koncentret Tinta de Toro for alle dine sparepenge. Dybrød i glasset med en fantastisk viskositet, og en uimodståelig rødfrugtig næse der kaster om sig med brombær, solbær, hindbær, kirsebær, trøffel, chokolade, vanilje og missandten om jeg ikke også fornemmer lidt animalske udtryk i vinen. Wow. Det tegner godt det her. Smagen viser stor frugtighed med en fedmefuld fløjlsblød tekstur, og domineres af ekspressive aromaer af mørke bærfrugter, som matches af en fuldmoden frugtsyre, der gør denne Tempranillo frisk og saftig, mens de balsamico-søde tanniner guider vinen ud i en lang letkrydret finale. Det er virkelig høj klasse, som denne spanske storcharmør ligger for dagen, og jeg er ret begejstret. Havde der stået “Ribera del Duero” på etiketten, skulle du minimum have betalt halvtredsprocent mere for samme vinoplevelse. Derfor fortjener Damalisco Crianza Toro 2015 seks velfortjente stjerner.

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner