Piner Crossing Cabernet Sauvignon 2015

“Lettilgængelig power US-Cab”
94 point | ★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: USA, Columbia Valley, Washington State
Pris: 139,95 kr. pr. stk. ved køb af 6 flasker
Forhandler: Supervin.dk

Denne Cabernet Sauvignon kommer fra Columbia Valley i Washington State, hvor druerne har nydt godt af masser af solskinstimer og kolde nætter, hvilket er med til at holde druerne friske, men samtidig aromatiske og kraftfulde. Cabernet Sauvignon er den mest udbredte druesort i Washington State, og er kendt for at levere balancerede vine med god struktur og kompleksitet spækket med rigelige mængder frisk frugt, hvilket Piner Crossing Cabernet Sauvignon 2015 i den grad lever op til. Her får du righoldige mængder af mørke bærfrugter i en kølig og forfriskende stil med god intensitet, struktur og kompleksitet. Den er afdæmpet og blød i stilen, hvilket gør den til en ultradrikkelig vinoplevelse der smagsmæssigt byder på intens frugtighed leveret sødmefuldt og letkrydret understøttet af fuldmoden frugtsyre og søde velpolerede tanniner. Eftersmagen er lang og harmonisk og viser på smukkeste vis den kølige intense bærfrugt, og de krydrede nuancer som amerikansk Cabernet Sauvignon er så kendt for. Det er en prisgunstig topvin af en US-Cab med potentiale til at gå direkte i hjertekulen hos de forbrugere, der sætter pris på bløde frugtintense vine med en vis sødme.

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner