Louis Moreau Petit Chablis 2018

“Frisk Chardonnay med kølig frugtdreven profil”
93 point | ★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Hvidvin
Land: Frankrig, Chablis
Pris: 129,95 kr. pr. stk. ved køb af 6 flasker
Forhandler: Supervin.dk

Der er Chablis i glasset, og det smager fortryllende godt. Denne Petit Chablis tegner et klart og rent billede af den herlige Chardonnay-drue, som er ganske raffineret og klassisk i sit udtryk. Her får du en frisk, elegant og indbydende Chablis med en kølig finvævet næse af grønne æbler, pære, citrus og lidt salt havgus ved Vesterhavet på en kold vinterdag. I munden er den dejlig ren og kompleks i udtrykket med en fuldmoden syre der opleves tør og rensende, og som sammen med de kølige frugter giver en flot klassisk Chablis-oplevelse. Selvom det “blot” er en Petit Chablis er den godt skruet sammen, og leverer en forholdsvis kompleks og frugtig vinoplevelse med en syredrevet mineralsk afslutning med et lille salt-bid på bagsmækken. Du får meget Chablis for pengene med denne Petit Chablis fra Louis Moreau, og er du til rene elegante hvidvine uden fadkarakter og med fokus på den kølige frugt, er denne hvidvin et godt bud, som viser en afklædt og blottet Chardonnay-drue.

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner