Le Forconate Ràsole 2016

95 point | ★★★★★★ (6 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Italien, Toscana
Pris: 199,- pr. stk.
Forhandler: Gallovini

Wauw … Sikke en overbevisende Supertoscaner godt på vej til at få sit helt store internationale gennembrud. Le Forconate Ràsole 2016 er en flot vellavet Supertoscaner, som er få klik fra at køre op på den helt store klinge, og rykke fra hovedfeltet. Jeg har ikke tidligere smagt vine fra denne vingård, men kvalitetsniveauet synes højt og kvaliteten meget lovende. Le Forconate Ràsole 2016 sender dig de første kærlige blikke i glasset, hvor dens intense røde farve og letcremde viskositet tegner billedet af en vældig interessant vinoplevelse. I både duft og smag forkæles sanserne af et veloplagt felt af sorte Amarena-kirsebær, brombær og blommer samt velintegrerede fadnoter af chokolade, letristet brød og mandler. Vi har at gøre med en Supertoscaner med en yderst velproportioneret overarm, som demonstrativt viser sin styrke og potentiale jo mere du leger med vinen i munden. Tanninerne er behagelige og forholdsvis tørre, og viser sig på bagsmækken i en imponerende slutspurt med facetslebne nuancer, som synes at vare ved og ved … Le Forconate Ràsole 2016 er et rigtig godt bud på en voluminøs Supertoscaner, som blot vil vokse sig større med årene, og belønne dig tifoldig for din tålmodighed. Velbekomme.

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner