L. C. Brotte Père Anselme Reserve de L’Aube Vin de Pays d’Oc 2018

af Thomas fra Baregomad.dk
L. C. Brotte Père Anselme Reserve de L'Aube Vin de Pays d'Oc 2018

“Frisk og blød sydfransk publikumspleaser”
95 point | ★★★★★★ (6 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Frankrig, Languedoc-Roussillon
Pris: 54,75 kr. pr. stk.
Forhandler: Skjold Burne

Den havde jeg ikke set komme. Prisskiltet siger 54,75 kr. pr. flaske, hvilket må siges at være i den lavere ende indenfor franske vine. Ikke desto mindre overrasker denne lille perle af en landvin fra det sydfranske meget positivt, og til prisen må den betegnes som lidt af et vinkup. Der venter dig en blød og frugtig vinoplevelse i glasset, som defineres af de to druesorter Merlot og Syrah. Den er lys rubinrød i glasset, og meget flot komponeret med røde sommerbærfrugter og lidt sødlig vanilje i en yderst tilgængelig og indbydende næse. Smagen er medium fyldig og den opleves meget blød og behagelig i munden med mange interessante nuancer af saftige røde bærfrugter, som understøttes af behagelige afrundede tanniner og en levende, fuldmoden syre. Meget harmonisk i udtrykket, som kulminerer i en lang udtrykfuld finale med letkrydrede fadnoter af hvid peber, tobak og vanilje. Det er ganske enkelt vellavet Vin de Pays i særklasse, som kan lidt af det hele uanset om den står på sofahygge eller skal anvendes som bordvin til måltider med lyst kød. Bravo!

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner