Hvilken olie er bedst at bage med? Er rapsolie god i brød og kager, eller skal du kun anvende rapsolie til stegning? Og hvad med solsikkeolie og olivenolie? Kan man som udgangspunkt anvende alle plantebaserede olier i kager og brød? Det korte svar er ja, da temperaturen ikke bliver nær så høj ved bagning, som ved stegning. Samtidig er varmepåvirkningen også anderledes, idet olien er indkapslet i dejen og dermed ikke bliver udsat for den samme direkte strålevarme som på en pande (kilde: altomkost.dk).
Når det er sagt skal du dog være opmærksom på smagen, idet koldpressede olier er mere intense og kraftige i smagen, og har nemmere ved at harske ved høje temperaturer. Så skal olien bidrage med smag til dit bagværk? Med andre ord skal man kunne smage olien i din "den-du-ved-nok"-chokoladekage? Er du i tvivl, så brug altid rapsolie.
Prøv lige at se opskriften på: Så længe kan din mad holde sig på køl og i fryseren
Billige madolier er mere velegnede til bagning
En god tommelfingerregel er, at du altid skal vælge en smagsneutral olie til bagning, som også er de billigste af slagsen i supermarkedet. De dyrere olier er mere kraftige i smagen som fx jomfruolivenolie, sesamolie og hørfrøolie, hvor sidstnævnte især er velegnet til smoothies og salatdressinger. Alle madolier har forskellige egenskaber, og nogle er mere velegnede til stegning, hvor andre er ideelle til bagning.
Koldpressede og raffinerede olier
Man skelner mellem koldpressede- og raffinerede madolier. De koldpressede olier er også de dyreste af slagsen, idet produkterne udvindes ved hjælp af presning, hvor cellerne sprænges og olien frigives. Olien benævnes også "jomfruolivenolie", fordi det er den første olie der udvindes af fx oliven. Udbyttet er mindre ved koldpressede olier, og man opnår en større smagsintensitet og intens farve. Både vitaminer og antioxidanter bevares ved koldpresning, hvilket (kilder: vorespuls.dk).
Prøv lige at se opskriften på: Frysning af brød og kager
Smagsneutrale varmebehandlende olier
Rapsolie, kokosolie (kan købes smagsneutral), majsolie og vindruekerneolie er fire smagsneutrale madolier, som er velegnede til bagning, da disse olier er smagsneutrale. Det er varmebehandlede (raffinerede) madolier, og de er derfor mere neutrale i smagen end koldpressede olier som fx jomfruolivenolie. Udbyttet er langt større ved varmebehandlede olier, og kvaliteten er heller ikke så høj som ved koldpressede olier. Smagsintensiteten er lavere, hvilket gør disse billige og smagsneutrale olier velegnede til bagning.
Prøv lige at se opskriften på: Omregn måleenheder for ingredienser
Hvilke olier er så mest velegnede til bagning?
Er dit bagværk sødt eller salt? Valget af madolie afhænger meget af, hvorvidt dit bagværk er sødt eller salt. Skal du bage en kage med sukker (generelt søde kager), vil en smagsneutral olie som fx raps- eller vindruekerneolie være et oplagt valg, da de ikke vil ødelægge den samlede smagsoplevelse i bagværket. Skal du derimod bage et forholdsvis salt madbrød som fx foccaciabrød eller et hvidløgsbrød som pull-apart, vil en koldpresset olie som fx ekstra jomfruolivenolie være et godt valg, da den er mere intens og kraftig i smagen, hvilket vil kunne smages i det færdige bagværk.
Prøv lige at se opskriften på: Hydration i brød
Velegnede olier til bagning, der er neutrale i smagen:
- Rapsolie (den optimale olie til bagning og min favoritolie kager og brød, hvor jeg ikke bruger smør)
- Vindruekerneolie (også meget velegnet og mit andet valg)
- Majsolie
- Solsikkeolie
- Sojaolie
Smagsintense olier til bagning:
- Ekstra jomfruolivenolie
- Valnøddeolie
- Avocadoolie
- Jordnøddeolie
- Sesamolie
Opbevaring af madolie
- Madolie bør opbevares mørkt
- Opbevar din olie i en tætlukket flaske eller anden beholder med minimal tilgang af ilt
- Udsæt ikke din madolie for direkte sollys og kraftif varmepåvirkning, men opbevar olien køligt - fx i et depotrum. Opbevaring i køleskab er ikke nødvendigt.
Omregning fra smør til madolie
Olie er i min verden ikke det mest oplagte at bage med, men du kan godt erstatte smør med madolie i rørte deje som fx chokoladekage og gulerodskage, hvis den gode smag af smør er underordnet, og de øvrige ingredienser kan sikre konsistensen under bagningen. Jeg oplever, at mine kager og tærtedeje ikke bliver helt så sprøde, som når jeg anvender rigtig smør. Samtidig har bagværk med olie en lille tendens til at synke sammen under bagningen.
Min erfaring siger mig, at du ikke skal bruge madolie til selve fyldet som fx kanelremonce til kanelgifler, da remoncen med stor sandsynlighed vil flyde ud på bagepladen under bagningen. Og så er der smagen af smør, som jeg nødig vil undvære i min remonce.
Fra smør til olie ændrer fremgangsmetoden i bageopskriften
Når du vælger at udskifte smør med madolie, skal du være opmærksom på fremgangsmetoden i opskriften. Normalt pisker man smør og sukker sammen i en rørt dej, men når du anvender olie skal du piske æg og sukker sammen først, og så vende olien i sammen med melet.
Disse bagværk kan du fx bage med madolie:
- Svampet chokoladekage
- Gulerodskage med ostecreme
- Den-du-ved-nok chokoladekage
- Grovgo'e fantasiboller
- Gulerodsbrud
- Æltefrit grydebrød
- Blåbærdrøm med et twist af surdej
- Brusebadsboller
Smør | Madolie (fx rapsolie) |
1 tsk. | 0,75 tsk. |
1 spsk. | 0,75 spsk. |
2 spsk. | 1,5 spsk. |
50 gr. | 40 ml. (40 gr.) |
75 gr. | 60 ml. (55 gr.) |
100 gr. | 80 ml. (75 gr.) |
125 gr. | 100 ml. (90 gr.) |
150 gr. | 120 ml. (105 gr.) |
200 gr. | 160 ml. (150 gr.) |
Den bedste madolie til bagning
De dyreste olier er ikke altid de bedste olier til bagning. Min helt klare favorit indenfor madolier til langt de fleste typer brød og kager er rapsolie. Det er en billig smagsneutral madolie med monoumættet fedt, som har gode antiinflammatoriske egenskaber, og en positiv indvirkning på fx kolesterol og forebyggelse af hjertekarsygdomme (kilder: vorespuls.dk).
Den sunde smagsneutrale rapsolie
Rapsolie er en god universal madolie, som du med fordel kan anvende til både kager og brød, og som samtidig har en god sammensætning og fordeling af flerumættede omega-6 og omega-3 fedtsyrer i forhold til 3:1-grænsen. Den går kort fortalt ud på, at vi skal have både mættet, enkelt- og flerumættet fedt og omkring en tredjedel af hver type. Som hovedregel skal der helst være flere omega-3 fedtsyrer i maden (og madolier) end omega-6 fedtsyrer, som også benævnes n-6–fedtsyrer og n-3–fedtsyrer. Derfor er det altid en god ide at gå efter olier med et højere antal n-3-fedtsyrer end n-6-fedtsyrer (kilde: fødevareguiden.dk).
Disse fire olier har den bedste sammensætning af fedt
På nedenstående tabeller kan du se inddelingen af de forskellige olier i forhold til indholdet af mættede, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer samt forholdet mellem n-6- og n-3-fedtsyrerne (kilde: DTU Fødevareinstitut, Frida food).
Plantebaserede madolier er generelt gode kilder til fedtstof, når du vil spise sundt i modsætning til hårde fedtstoffer som smør og kokosolie, der begge har et højt indhold at mættet fedt. Planteolier sætter også et lavere klimaaftryk end fx smør og blandingsprodukter, hvilket også taler for anvendelsen af planteolier. Det gør sig dog gældende for alle typer fedtstoffer, at de bidrager med mange kalorier, og derfor skal indtagelse af fedtstoffer indtages med omtanke (kilde: altomkost.dk).
Rapsolie | Rapskimolie | Olivenolie | Hørfrøolie | |
Mættet fedt | 7% | 7% | 13% | 10% |
Enkeltumættet fedt | 58% | 58% | 78% | 21% |
Flerumættet fedt | 35% | 35% | 9% | 69% |
Essentielle fedtsyrer | n-3: 12% n-6: 23% | n-3: 12% n-6: 23% | n-3: 0,6% n-6: 9% | n-3: 56% n-6: 13% |
Kilde: DTU Fødevareinstitut, Frida food |
De middelsunde olier
Vindruekerneolie | Tidselolie | Majsolie | Solsikkeolie | Sojaolie | |
Mættet fedt | 10% | 7% | 12% | 11% | 14% |
Enkeltumættet fedt | 19% | 15% | 29% | 23% | 22% |
Flerumættet fedt | 71% | 78% | 60% | 66% | 63% |
Essentielle fedtsyrer | n-3: 0,5% n-6: 71% | n-3: 0% n-6: 78% | n-3: 1% n-6: 58% | n-3: 0% n-6: 66% | n-3: 7% n-6: 56% |
Kilde: DTU Fødevareinstitut, Frida food |
De mest usunde olier
Kokosolie | Palmeolie | Palmekerneolie | |
Mættet fedt | 92% | 52% | 86% |
Enkeltumættet fedt | 6% | 39% | 12% |
Flerumættet fedt | 2% | 10% | 2% |
Essentielle fedtsyrer | n-3: 0% n-6: 2% | n-3: 0% n-6: 10% | n-3: 0% n-6: 2% |
Kilde: DTU Fødevareinstitut, Frida food |