Græsk farsbrød med tzatziki

af Baregomad.dk
Græsk farsbrød med tzatziki
0 kommentar
0

Det kan godt være, at Grækenland er dybt forgældet og ikke foreløbig står til at indtage førstepladsen i ansvarlig varetagelse af de offentlige finanser.

Men, så har grækerne heldigvis så meget andet at byde på. Udover de mange skønne, græske ferieøer, har grækerne også et helt fantastisk Middelhavskøkken, som jeg er stor tilhænger af.

Græsk mad er ukompliceret mad

Grækerne kan det med at bruge krydderier og grøntsager, og lave velsmagende retter. De er i stand til at frembringe de mest fantastiske retter, holdt nede på et niveau, hvor de fleste danskere kan være med i køkkenet. God græsk mad er ukompliceret mad.

Græsk farsbrød med tzatziki er et godt eksempel på denne ukomplicerede tilgang til madlavning. Græsk farsbrød med tzatziki er rigtig nem at lave og smager skønt af krydderurter, hvidløg og bacon.

Der findes utallige opskrifter på græsk farsbrød med tzatziki, men denne her er en favorit i hjemmet, da den kan laves i en håndevending på en hverdag og så passe sig selv i ovnen, imens man kan lave lektier med børnene.

Græsk farsbrød med tzatziki

Græsk farsbrød med tzatziki

Det kan godt være, at Grækenland er dybt forgældet og ikke foreløbig står til at indtage førstepladsen i ansvarlig varetagelse af de offentlige… Billig aftensmad Græsk farsbrød med tzatziki European Print opskrift
Antal personer: 4-6 Tidsforbrug i alt: Tilberedningstid:
Næringsindhold: 200 kalorier 20 grams fedt
Bedøm denne opskrift 5.0/5
( 2 bedømmelser )

Ingredienser

  • 1000 gr. hakket kalv- og svinekød 3-7%
  • 3 fed presset hvidløg
  • 1 stort løg i små tern
  • 2 æg
  • 1 bøtte feta
  • 1 lille glas oliven (grofthakket)
  • 2 pk. bacon i skiver
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. tørret timian
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • 2-3 tsk. salt
  • Friskkværnet peber

Sådan gør du

Bland alle ingredienserne i en stor skål undtagen bacon. Rør farsen godt rundt med en røremaskine, indtil farsen er ensartet.

Smør et ildfast fad og form nu farsen til et pænt farsbrød i fadet.

De to pakker bacon i skiver fordeles ovenpå farsbrødet i to lag og flettes ind i hinanden.

Herefter stilles fadet ind i en forvarmet ovn på 200 grader alm. ovn i ca. 50 min. Du kan evt. undervejs skrue ovnen over på varmluft, hvis baconen ikke bliver ordentlig brun og sprød.

Herefter tages farsbrødet ud af ovnen og er klar til at blive skåret ud i skiver på ca. 1 cm. tykkelse.

Yderligere kommentarer

Græsk farsbrød med tzatziki smager rigtig godt i selskab med en omgang hjemmelavet tzatziki og spidskålssalat. Er du ikke så meget til salat, men gerne vil spare på stivelsen og kulhydraterne, kan du servere ovnbagte rodfrugter med tzatziki til det græske farsbrød.

0 kommentar
0

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.