Fabiano Amarone della Valpolicella Classico DOCG 2015

af Baregomad.dk
Fabiano Amarone della Valpolicella Classico DOCG 2015
0 kommentar
1

“Helt exceptionelt godt vinkøb”
95 point | ★★★★★★ (6 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Italien, Veneto
Pris: 299,75 kr. pr. stk.
Forhandler: Skjold Burne

Amarone er ikke bare Amarone. Glem alt om supermarkedets Amarone-tilbud, hvor du kan købe en flaske for 200 kr. eller ta’ to flasker for 250 kr. Her knækker filmen desværre, for det kan ikke lade sig gøre at producere en rigtig velsmagende Amarone for godt hundrede kroner inklusiv moms. Har du udsat dig selv for disse lokkende Amarone-tilbud i supermarkedet, vil denne Amarone-vin fra Fabiano-familien vende op og ned på din forestilling om hvad en Amarone-vin er for en størrelse. Fabiano Amarone della Valpolicella Classico DOCG 2015 er vellavet klassisk Amarone, hvor du virkelig bliver forkælet med en generøs vinoplevelse der overpræsterer i forhold til prisen. I glasset bliver du mødt af en mørk granatrød farve med orangebrune reflekser og en lækker cremet viskositet. Den er go’ nok – det er umiskendeligt Amarone i glasset. Duften er intens og indbydende med mørke bærfrugter som kirsebær, svesker, chokolade og velintegreret fadpræg af vanilje og eg. Smagen er lokkende og bærsaftig med sødmefulde frugter og varme krydderier, der som en anden tsunami bølger over tungen med koncentreret dybde og velafstemt syrebid. God kompleksitet med fløjlsbløde tanniner der giver modspil til det powerfulde smagsregister af mørke bær og krydderier, som kulminerer i en lang og finessefuld afslutning med både varme og dybde. Fabiano Amarone della Valpolicella Classico DOCG 2015 er ikke en bulderbasse af en Amarone-vin, men en meget nuanceret og harmonisk vinoplevelse, som uden problemer vil kunne skære gennem den fede danske julemad, og med et prisskilt på 300 kr. leverer en autentisk mindeværdig Amarone-oplevelse.

0 kommentar
1

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.