Corte Ai Cipressi
0 kommentar
0

“Helt exceptionelt godt vinkøb”
95 point | ★★★★★★ (6 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Italien, Toscana
Pris: 75,00 kr. pr. stk. ved køb af 6 flasker
Forhandler: Supervin.dk

Alle gode gange tre. Det perfekte trekløver. En for tre og tre for en .. eller noget i den retning. Corte Ai Cipressi består af tre fænomenale druesorter, som tilsammen skaber magi og rødvinsglæde for alle pengene. For hold nu k… det smager godt. Jeg har efterhånden smagt mange vine i prislejet 70-80 kr., og her har Corte Ai Cipressi virkelig potentiale til at blande sig helt i toppen takket være rigtig godt håndværk i vinkælderen og tre syditalienske druesorter, som rammer bullseye i forhold til vores smagsløg her i Norden. Her får du en fuldblods syditaliener spækket med frugtpower, bløde tanniner og velafstemt sødme. Det er på ingen måder nogen kvalmende varm marmelade-vin, men et gedigent trekløver der byder på ægte solskins-stemning fra hælen i Syditalien med Primitivo som 1. styrmand. I glasset flot dyb rubinrød med changerende lilla reflekser. Duften er intens og på grænsen til det eksplosive med brombær, sorte kirsebær, blommer, svesker og diskrete noter af lidt julekrydderier. Smagen er forholdsvis bredskuldret og fyldig og oser af saftig blød frugtpower med fløjlsbløde tanniner og en velafstemt syre, som lige giver et lille bid i finalen. Det er et charmerende trekløver, som du med god ro i sindet kan servere til julemiddagen, fredagspizzaen eller som et hyggeglas i sofaen, hvor du vil føle dig godt underholdt fra ende til anden.

0 kommentar
0

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.