Copper Lane Premium Reserve 2017 Cabernet Sauvignon

af Baregomad.dk
Copper Lane Premium Reserve 2017 Cabernet Sauvignon
0 kommentar
0

“Fremragende vinkøb”
93 point | ★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Sydafrika, Stellenbosch
Pris: 74,75 kr. pr. stk.
Forhandler: Skjold Burne

Vi skal til Swartland nord for Cape Town i Sydafrika, hvor denne lækkerbisken af en solrig Cabernet Sauvignon har vokset sig stor og smuk. Sydafrika er et populært vinland blandt danske forbrugere, og leverer charmerende vine til attraktive priser. Copper Lane Premium Reserve 2017 Cabernet Sauvignon er ingen undtagelse, og vi er faktisk gået hen og blevet dus i løbet af aftenen. En charmant frugtdreven rødvin med klassisk Cabernet Sauvignon karakter, som man fornemmer har fået masser af sol og varme under de sydlige himmelstrøg. I glasset er den flot mørkerød, og på grænsen til solformørkelse. Duften er intens og uhyre aromatisk med toner af solbær, brombær, hindbær, blommer, tobak og behagelige fadnoter. Smagen er saftig, fyldig og elegant i udtrykket med stor frugtintensitet, frisk frugtsyre og behagelige modne tanniner, som får denne CAB trygt og sikkert i mål, som kulminerer i en lang finale med tydeligt fadpræg og varme krydrede nuancer. Jeg føler mig godt underholdt under hele forestillingen, og sidder tilbage med en god indre varme i kroppen. Det er en formidabel vin til prisen – ret tør i betrækket, men fremstår frisk og let sødmefuld takket være det bløde frugtige udtryk med bred appeal til vores nordiske ganer og en god rød bøf.

0 kommentar
0

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.