Casali del Barone Barbera 150+1 2018

af Baregomad.dk
Casali del Barone Barbera 150+1 2018
0 kommentar
0

Helt exceptionelt godt vinkøb”
95 point | ★★★★★★ (6 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Italien, Piemonte
Pris: 75,00 kr. pr. stk. ved køb af 6 flasker
Forhandler: Supervin.dk

Alt andet end middelmådigt. Det kendetegner denne Barbera, som er født og opvokset i Piemonte i Norditalien. Barbera er en af de mest plantede røde druesorter i Italien, og leverer ofte identitetsløse vinoplevelser uden karakter og nerve. Det kan man ikke sige om denne Barbera, som 150 små vinbønder har leveret druemateriale til. En vaskeægte kooperativ-vin, men sikke en af slagsen. Denne vin skiller sig ud som en funklende diamant på den klare nattehimmel over Piemonte, og er et levende bevis på, at en kooperativ-vin kan levere en overraskende god vinoplevelse til prisen af en pizza med skinke og ananas. Den er intet mindre end fremragende, og placerer sig i toppen af min track-record-liste over Barbera-vinoplevelser. Smuk rubinrød i glasset med et changerende mørkeviolet skær. Fra første sekund udviser denne Barbera tårnhøj klasse med en dragende næse af slikkede røde bærfrugter som kirsebær, hindbær, brombær og solmodne blommer med noter af lidt mørk chokolade, kanel og vanilje. Smagen er saftig med saft på, og leverer stor afgrundsdyb frugtfylde med levende syrerygrad og dejlige fløjlsbløde tanniner, som kulminerer i en nuancefyldt finale med letkrydrede aromaer. Her er der harmoni og elegance for alle pengene, og kombinationen med at lade Barbera og Nebbiolo-druen gå hånd i hånd, kaster noget magisk af sig. Dette er en kongevin til prisen!

0 kommentar
0

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.