Casa Marin Costa Fresca Pinot Noir Casablanca Valley 2017

af Baregomad.dk
Casa Marin Costa Fresca Pinot Noir Casablanca Valley 2017
0 kommentar
0

“Fremragende vinkøb”
94 point | ★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Chile
Pris: 129,95 kr. pr. stk. ved køb af 6 flasker
Forhandler: Supervin.dk

Denne Pinot Noir er et levende bevis på, at man godt kan finde “Bourgogne” på den anden side af Atlanten, men til en pris der gør det muligt for almindelige lønmodtagere at opleve “Bourgogne” på økonomiklasse, men med kvaliteter der hører første klasse til. Denne Pinot kommer fra det verdensberømte vinhus Casa Marin, som står bag denne yderst vellykkede rødvinsoplevelse fra Chile. Et vinhus, som ligger blot 8 km. fra Stillehavets kølige kyster, hvilket i den grad kan smages. Flot lys rubinrød i glasset med changerende mørke reflekser. Vinen åbner op med en uimodståelig mørkfrugtig næse af bærfrugter, som byder på en indsmigrende palette af rabarber, jordbær, blomstereng, søde tranebær, våde kalksten og lidt lakrids. Den opleves silkeblød i munden med afrundet syre og fløjlspolerede tanniner, som giver modspil til den kølige højaromatiske frugtprofil. Det hele kulminerer i en flot lang finale med stor detaljerigdom. Denne Pinot Noir burde gå rent ind hos selv frankofile Bourgogne-fans. Jeg er begejstret.

0 kommentar
0

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.