Brotte Viognier Baies Dorées 2018

af Baregomad.dk
Brotte Viognier Baies Dorées 2018
0 kommentar
0

“Helt exceptionelt godt vinkøb”
95 point | ★★★★★★ (6 ud af 6 mulige)

Type: Hvidvin
Land: Frankrig, Rhône
Pris: 75,00 kr. pr. stk.
Forhandler: Skjold Burne

Sshhh … Kan du også høre det? Man skal virkelig lytte godt efter, men efter et par slurke er det ikke til at tage fejl af. Denne vin taler til dig med den mest behagelige og kælne stemme … “drik mig, drik mig” – og ja, denne vin er virkelig drikbar og en stor nydelse at gå ombord i.
Viognier har været en overset druesort gennem årtier, men er for alvor ved at manifestere sig på den internationale vinscene, hvor den stilmæssigt befinder sig et sted midt imellem Sauvignon Blanc og Chardonnay. Brotte Viognier Baies Dorées 2018 er ganske enkelt en indbydende hvidvin, som har potentiale til at blive en vaskeægte publikumspleaser. I glasset bliver du forført af dens sarte korngule farve med et changerende skær, og dens cremede viskositet som signalerer fylde og kompleksitet. Det tegner rigtig godt. Den mundvandsdrivende næse er frisk og dejlig aromatisk med både pære, abrikos, honning og parfumererede florale elementer, som kulminerer i en forfriskende og fyldig smagsoplevelse med stor kompleksitet, hvor man også fornemmer lidt ananas og ikke mindst saftige grapefrugter i finalen, som animerer til en slurk mere. Brotte Viognier Baies Dorées 2018 er noget nær en drømmevin til denne pris, og må gå direkte i hjertekulen hos de vinelskere, der sætter pris på et glas hvidvin der både er læskende, aromatisk og let sødmefuld, og derfor er yderst velegnet som det uhøjtidelige glas i hverdagen under madlavningen, eller som ledsager til takeaway med sushi og andre asiatiske lækkerier. Jeg er begejstret. Mon ami, ta’ armene ned og lad dig for en stund forføre af denne franske darling.

0 kommentar
0

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.