Brotte Passion D’ Anselme Côtes du Rhône 2016

af Baregomad.dk
Brotte Passion D' Anselme Côtes du Rhône 2016
0 kommentar
0

Fremragende vinkøb”
90 point | ★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Rødvin
Land: Frankrig, Côtes du Rhône Villages
Pris: 75,00 kr. pr. stk. ved køb af to flasker
Forhandler: Skjold Burne

Denne Côtes du Rhône Villages fra det sydlige Rhône er ikke en rødvin der brænder sig fast på nethinden, men man føler sig underholdt under hele forestillingen, og går hjem tilpas og velfornøjet. Det er en Rhône-vin uden nævneværdige overraskelser, men som præsterer jævnt og tilfredsstillende – og til en pris der retfærdiggør at tage to flasker med hjem til lillemor. I glasset byder denne vin på en flot mørkerød farve og en fin viskositet, som hænger forholdsvis længe i glasset. I både næse og mund bliver du mødt af veloplagte mørke bærfrugter som brombær, blåbær og blommer samt diskrete noter af chokolade, vanilje og letkrydrede elementer. Smagen er tør og medium fyldig, og føles dejlig rund og behagelig i munden med en tilpas varme. Tanninerne er bløde og velintegrerede i vinen, som sammen med syren giver fint modspil til den diskrete bærsødme, som hele tiden stikker frem under overfladen. Pæn letkrydret afslutning, hvor de sødmefulde bærfrugter bliver mere synlige, og hænger forholdsvis længe i luften. Brotte Passion D’ Anselme Côtes du Rhône 2016 er en glimrende hverdagsvin, som til prisen indfrier alle forventninger uden at springe budgettet, og som måske kunne gå hen og blive fast inventar på vinhylden. Dejlig ukompliceret drikkeglæde midtfor i salen. Jeg føler mig underholdt.

0 kommentar
0

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.