Babich Family Estates Cowslip Valley Riesling 2017

af Thomas fra Baregomad.dk
Babich Family Estates Cowslip Valley Riesling 2017

“Veloplagt oversøisk Riesling med spræl og dybde”
94 point | ★★★★★ (5 ud af 6 mulige)

Type: Hvidvin
Land: New Zealand, Marlborough
Pris: 99,75 kr. pr. stk.
Forhandler: Skjold Burne

New Zealand er kendt for deres mange Sauvignon Blanc hvidvine, men her beviser de så sandelig også, at de mestrer produktionen af friske fyldige Riesling-vine. Denne Cowslip Valley Riesling fra Babich Family Estates er en sprælsk lille sag, som både byder på god fylde og friskhed samt en diskret let sødme som appellerer til et stort publikum. Næsen skriger af oversøisk Riesling i form af eksotiske frugter som fersken, honning, fuldmoden citron, saftige æbler, melon og mineralske noter af våde kalksten. Smagen er frisk og levende med god dybde og frugtfylde, som opleves harmonisk og balanceret takket være en fuldmoden syre, som sørger for snorlige styring under hele forestillingen ud i en lang blød eftersmag. Det er charmerende drikkevenlighed fra Marlborough, hvor du for blot hundredekroner får mulighed for at opleve en veloplagt balanceret Riesling med både spræl og dybde. Det er mere end godkendt.

DER ER MANGE FLERE FRISTELSER

Jeg vil meget gerne høre fra dig

Din email-adresse vil ikke blive offentliggjort. * Ved at indsende en kommentar bekræfter du samtidig, at du er indforstået med vores persondatapolitik, og at du til enhver tid kan få slettet eller oplyst de indsendte data vi har liggende på bloggen.

Ⓒ 2023 – Baregomad.dk. Alle rettigheder forbeholdt. Materiale og billeder må ikke anvendes eller kopieres uden tilladelse. CVR: 27369588.

Betalingsikoner